Hverdagsmestre i vand

Branche
Forsyning
Antal forbrugere
430.000+
Antal medarbejdere
350+
Kunde siden
2020
Moderne Data Platform
Driftkritisk overvågning
Nyt rapporteringsunivers

Udfordringen

Om NOVafos

Levering af rent drikkevand, rensning af spildevand og håndtering af fremtidens massive regnskyl er Novafos’ kerneopgaver. Novafos er Danmarks næststørste forsyningsselskab og betjener 425.000 forbrugere i ni nordsjællandske kommuner. Det forpligter i forhold til høj forsyningssikkerhed og kræver vedvarende fokus på bæredygtige og innovative løsninger.

Mere om udfordringerne

Novafos stod overfor udfordringer med stigende datamængder i adskillige systemer og vanskeligheder med at få adgang til korrekte og opdaterede data. Med den stigende mængde data fra både egne og øvrige samarbejdspartneres systemer ønskede Novafos en digital infrastruktur, der kunne samle, visualisere og omsætte data til viden samt skabe et strategisk beslutningsgrundlag.

Ambitionen var en moderne dataplatform, der kunne takle fremtidens teknologiske udfordringer og understøtte forsyningssikkerheden ved at levere indsigter og forudsigelser til at optimere projektstyring og finansiel udvikling samt håndtere målinger, overvågning og driftshændelser fra diverse driftssystemer.

Vi er sammen med Initiate trådt ind i et nyt databaseret univers, som giver os helt nye værktøjer til at være hverdagsmestre inden for vandhåndtering. Det afgørende for os, i valget af Initiate, har været deres tilgang til samarbejdet, hvor vi hele tiden har oplevet at løsninger er blevet til i et tæt samarbejde, og på vores præmisser.

Cecilie Sandvik Clausen
Dataspecialist, NOVAFOS

Mere om løsningen

Platformen understøtter derved målrettede rapporter og danner gennem det moderne Microsoft Power BI-univers beslutningsgrundlag for miljøprioriteringer, driftsoptimeringer og forretningsudvikling. Under processen har Initiate dertil bistået med at identificere, prioritere og sortere Novafos’ masterdata fra en lang række af forsyningsanlæg.
Yderligere har Initiate sammen med Novafos indgået i tæt samarbejde med flere danske forsyningsselskaber om udviklingen af et fælles FDAP-Framework.

Løsningen samler blandt andet data på tværs af pumpestationer og brøndanlæg, rapporterer vandstande, overvåger lækager og tab af drikkevand i rørsystemer samt måler energiforbrug på tværs af pumpestationer.

Initiate supporterer dertil Novafos i overvågningen af systemerne og hjælper med at forebygge og håndtere driftsforstyrrelser.



Yderligere oplysninger