Er du vores nye Junior Konsulent

Junior Konsulent

Drives du af at skabe en forskel igennem data for forretninger i et dynamisk miljø, så er det måske lige dig, vi søger. Initiate giver virksomheder større indsigt i deres forretning og hjælper dem med at anvende deres data, når der skal træffes beslutninger.

Initiate er et business intelligence-konsulenthus, der på syvende år arbejder med kunder på tværs af sektorer. Målet er, at vores kunder får aktiveret de mængder af data og potentiale, de ligger inde med til at få løst deres konkrete forretningsproblemer.

Omdrejningspunktet for vores indsats er, at vi trives med faglige udfordringer, og at vi hjælper hinanden med at komme i mål. Der er næsten aldrig ét rigtigt svar på, hvordan man bygger en løsning, og de bedste løsninger findes ofte sammen med fagligt dygtige kollegaer. Vi tager ansvar for hinandens succeser, sparrer og hjælper gerne med, at du bliver dygtigere – og forhåbentlig kan du også lære os en ting eller to. Derfor bruger vi tid og ressourcer på at tilegne os ny viden, og vi lægger stor vægt på, at der er frihed til at dygtiggøre sig, også indenfor nye fagområder.

Det er sjældent, vi arbejder ud fra en to-do-liste hos en kunde uden at bidrage med forretningsrelateret sparring, fordi vi tror på, at engagement sikrer mere værdi til løsningen. Det vil derfor komme naturligt for dig at forstå forretningen i lige så høj grad som at implementere den tekniske løsning.

Jobbet er ca. 15-20 timer om ugen, med fleksibilitet og forståelse for, at studiet kommer først.

Kerne værdier for Initiate

  • Stort engagement
    Vi brænder for det, vi laver. Begejstringen er vores drive i hverdagen, og den deler vi med kunder og kollegaer imellem.
  • Høj faglighed
    Vi bruger vores høje faglighed til at forenkle komplekse systemer for vores kunder. Her er rum til udvikling og kreativitet i forhold til at udtænke de rigtige løsninger, der favner vores kunders behov for brug af data.
  • Stærke relationer
    Vores samarbejde med kunderne bygger på tillid, troværdighed og åbenhed. Vi er lette at arbejde sammen med, og kunderne møder ikke hele tiden en ny konsulent.

Vil du være med?

Som Junior BI-konsulent vil du få en bred variation af opgaver. Vi går op i, at du som medarbejder får medbestemmelse i de opgaver, du har interesse for, så du kan møde motiveret på arbejde sammen med dine kollegaer.

I relation til jobbet som Junior BI-konsulent forestiller vi os, at du kan bidrage indenfor et par af nedenstående bullets:

  • Er på sidste år af bacheloren eller første år af kandidaten
  • Har erfaring eller interesse i at lære teknologier inden for business intelligence. Det kunne fx være SQL Server, Power BI, Qlik, Tableau, Analysis Services eller lignende
  • Er interesseret i at forstå forskellige typer af forretninger og implementere forskellige typer af tekniske løsninger
  • Taler dansk og engelsk på forretningsniveau

Vi er vilde med folk, der er nysgerrige, videbegærlige og føler ansvar over for fællesskabet. Du behøver ikke have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund – vi værdsætter praksis og dokumenterede resultater højere end teori.

Vi tilbyder:

  • Et uformelt miljø med højt til loftet og stor grad af frihed under ansvar
  • Kontor på lige ved Nørreport Station, på Kultorvet
  • En intern årlig strategitur til udlandet og deltagelse i relevante konferencer, så vi styrker det faglige såvel som det sociale
  • Mentorordning, hvor du vil få tilknyttet en konsulent, som vil sparre med dig om din udvikling og oplære dig i vores metoder
  • Mulighed for fuldtidsstilling ved endt studie

Vi ser frem til at høre fra dig, uanset om du bruger L’Oréal eller Maybellin eller er til FCK, Brøndby, Horde eller Alliance.

Vi sidder klar ved telefonen – så ræk endelig ud til

Gode grunde til at arbejde hos Initiate

  • Dygtige kollegaer
    Vi prioriterer et højt fagligt niveau, hvor vi hjælper hinanden med at blive dygtigere gennem dialog, uddannelse og udfordringer.
  • Fantastisk frokostordning – Meyers Kantiner
    Gode mennesker spiser godt. Frokosten handler ikke bare om den lækre mad, men om et hyggeligt frikvarter sammen gode kollegaer.
  • Du vælger selv udstyr
    Når man arbejder som konsulent, er det vigtigt at kunne fokusere på kundens opgave. Derfor får du også mulighed for selv at vælge det udstyr, du er mest komfortabel med at bruge, hvad enten det er iPhone, Android og windows udstyr.
  • Fast dag til uddannelse hver måned
    I vores univers rykker tingene hurtigt, og vi skal være med på beatet. Derfor prioriterer vi faste uddannelsesdage, hvor vi sammen bliver klogere.
  • Massere af sociale arrangementer
    Vi har højt til loftet, og der er plads til samtaler og grin i hverdagen. Vi nyder hinandens selskab – også uden for kontorets vægge.
  • Kunder med stor samfundsmæssig betydning
    Vores kundeskare er ikke hvem som helst. De er med til at holde samfundet i gang inden for unikke brancher, som blandt andet forsyning, sikkerhed, kommunikation og mobilitet.