Få mest værdi ud af jeres Microsoft Power BI-investering

Få en Power BI konsulent

De fleste mellemstore og store danske virksomheder benytter Power BI i dag. Licenserne er købt, der er bygget rapporter, og et par personer i økonomi eller IT har lært at trække data ud. Alligevel er billedet tit det samme, når vi kommer ud: rapporterne er langsomme, de faktiske tal stemmer ikke helt overens med rapporten, og der er én medarbejder, som er den eneste, der ved, hvordan det egentlig hænger sammen.

Det er næsten aldrig værktøjet, der er skyld i det. Det er datamodellen, integrationen til kildesystemerne og de definitioner, ingen fik aftalt, dengang den første rapport blev bygget.

Lagdelt arkitektur: Kildesystemerne (ERP, CRM, WMS, regneark og API'er) leverer rådata, dataplatformen (SQL Server, Azure, Microsoft Fabric eller Databricks) sikrer historik og kvalitet, den semantiske model strukturerer data til analyse, og Power BI leverer rapporterne til brugerne.

Som Power BI konsulenter er det den slags problemer, vi får styr på.

Initiate har arbejdet med Business Intelligence på Microsoft-stacken i over 10 år for mere end 75 kunder, og vi er Microsoft Solutions Partner inden for Data & AI. Vi bygger fra bunden, rydder op i det, I allerede har, eller sidder med som fast sparringspartner på en platform, I selv driver videre.

Power BI i drift hos vores kunder

Telmore havde brug for et BI-miljø, der var til at vedligeholde, og som samlede data fra flere systemer. Analytikere og commercial managers har nu direkte adgang til nøgletal og finansielle data i Power BI og kan regne på kundeadfærd og købekraft som grundlag for deres call-strategi.

Novafos, Danmarks næststørste forsyningsselskab, havde data spredt over pumpestationer, brønde og driftssystemer. Vi byggede et lakehouse på Azure og Databricks med Power BI ovenpå, så vandstande, lækager og energiforbrug kan følges uden specialistkompetencer. Løsningen er siden gået ind i et fælles framework blandt danske forsyninger.

Bech-Bruun, et af Danmarks top-tier advokathuse, ville have datakvaliteten op og beslutningerne tættere på tallene. Vi byggede en dataplatform i Azure med Power BI-rapportering og en rollebaseret sikkerhedsmodel, så partnere, forretningsudvikling og administration ser præcis det, de skal.

“Initiate har fra starten forstået Telmores kompleksitet, og hvor vi ville hen. De har skabt en løsning, som matcher vores forretningsmæssige ambitioner.”

Ebbe Tølbøll Nielsen, CCO og Head of Commercial & BI, Telmore

Rapporten er kun så pålidelig som laget under den

Flere lag skal hænge sammen, før et tal på et dashboard kan bruges til at træffe en beslutning.

Et klassisk setup kunne være:

Nederst ligger kildesystemerne: ERP, CRM, WMS, regneark og API’er. Ovenover ligger dataplatformen, hvor historik og datakvalitet håndteres (SQL Server, Azure, Microsoft Fabric eller Databricks). Derover ligger den semantiske model med stjerneskema og DAX-measures, som Power BI-rapporterne bygges på.

Der kan være fejl i alle lag, men et typisk problem er, at logikken placeres helt ude i Power BI-rapporterne, hvor best practice er at trække logikken længere tilbage. Det gør, at beregninger og anden forretningslogik kan genbruges på tværs af rapporter og analyser, så hver person ikke skal lave sine beregninger. Det optimerer hastighed, men sikrer samtidig, at rapporterne får ens værdier.

Sådan hjælper vores Power BI konsulenter

Vi dækker hele vejen fra kildesystem til den rapport, ledelsen faktisk bruger. De fleste forløb starter et sted i midten. I har noget, der virker halvt, og skal have det til at virke helt.

Implementering af Power BI fra bunden:
Fra licensvalg og workspace-struktur til den første produktionsmodel. Vi tager stilling til de valg, der er svære at rulle tilbage senere: hvor transformationen skal ligge, hvordan miljøer adskilles, og hvem der må publicere hvad. Samtidig har vi altid fokus på at bygge en governance-model, som passer til jeres behov og krav.

Dashboards og rapporter:
Rapporter bygget til den beslutning, de skal understøtte, og ikke til at vise så mange tal som muligt. Vi arbejder med layout pr. brugergruppe, så direktionen, controlleren og driftslederen ser det samme datagrundlag i den form, de hver især kan handle på. Governance-modellen og RLS (Row Level Security) sikrer, at brugeren kun kan se det data, som er nødvendigt.

Datamodellering og DAX:
Stjerneskemaer, korrekt granularitet, measures, tidsintelligens m.v., der giver samme resultat på tværs af rapporter. Vi rydder også op i eksisterende modeller, inklusive de klassiske: relationer i mange til mange, beregnede kolonner, der burde ligge i kilden, og measures kopieret ind i otte varianter.

Integration til kildedata:
Dynamics 365 og Navision, SAP, e-conomic, Salesforce, egne SQL-databaser, API’er og filer fra samarbejdspartnere. Vi bygger pipelines, der kan tåle, at kildesystemet ændrer sig, og som fejler synligt i stedet for stille.

Kapacitet og migrering til Microsoft Fabric:
Power BI Premium per capacity er på vej ud, og Fabric-kapaciteter er vejen frem. Vi rådgiver om, hvilket niveau der faktisk er brug for, hvad Direct Lake ændrer for jeres modeller, og hvordan I flytter uden at brække rapportlaget.

Uddannelse af jeres egne brugere:
Vi vil helst gøre jer mindre afhængige af os. Forløb for rapportudviklere, superbrugere og self-service, tilpasset jeres egen model og jeres egne data, ikke et generisk kursusdatasæt.

Support og videreudvikling:
Overvågning af pipelines og datakvalitet og opstart af fejlretninger inden for aftalte timer. De fleste af vores kunder bliver hos os efter go-live, fordi en dataplatform ikke er færdig. Den bliver ved med at følge forretningen.

Sådan arbejder vi

I får de samme konsulenter hele vejen. Ikke en senior til salgsmødet og en junior til leverancen. Bech-Bruun har været kunde siden 2016 og fremhæver selv det faste team som grunden. Det er sådan, vi vil kendes.

Vi starter med forretningen. Den indledende øvelse vil altid være at forstå forretningen, også selvom vi har erfaring fra mange brancher. Det gør vi, fordi alle forretninger er forskellige, og den viden er nødvendig for at kunne levere det rigtige produkt til netop jer.

Vi leverer i små bidder og stræber efter hurtig værdiskabelse og hurtig feedback. På den måde kører vi ikke ud ad en tangent, som I ikke ville have. Det giver jer noget at reagere på, mens der stadig er tid til at ændre kurs, og det gør det synligt undervejs, om vi rammer rigtigt.

Vi siger det, hvis I ikke skal købe noget. Nogle gange er svaret, at jeres nuværende setup er godt nok og bare mangler en ryddedag. Nogle gange er den bedste løsning ikke at rykke til en ny og moderniseret dataplatform. Tillid, troværdighed og åbenhed er det, der gør, at kunderne bliver hos os. Dette underbygges også af vores tilgang til at være konsulent. Vi dokumenterer undervejs, bruger ikke frameworks, så I ikke er låst, og det betyder, at I altid kan vælge en ny samarbejdspartner, som let kan overtage, hvor vi forlod.

Power BI og resten af Microsoft-stacken

Power BI er sjældent alene. I praksis hænger det sammen med det, der ligger under, og valget af underlag er sjældent så oplagt, som leverandørerne får det til at lyde.

Bruger man Power BI alene, går det fint med én til to kilder, begrænset historik og få rapporter. Men forretningslogikken kommer til at bo i modellen, og den vokser hurtigt ud af sig selv. SQL Server er stadig fundamentet hos rigtig mange danske virksomheder, og der er intet galt i det. En velbygget datamodel i SQL Server med Power BI ovenpå slår en dårligt planlagt cloud-migrering hver gang.

Microsoft Fabric giver mening, når I skal fremtidssikre jer inden for Microsoft-teknologi, har mange forskellige værktøjer, eller når I har Premium-kapacitet i dag. Til gengæld skal kapacitetsstyring og governance sættes op fra starten. Med Direct Lake kan Power BI læse direkte fra storage-laget i stedet for at importere en kopi, og det ændrer både performance og måden, man modellerer på. Databricks hører til, hvor der er brug for tung transformation, streaming eller machine learning, men det kræver ofte mere specialistkompetence at drive.

Vi arbejder med alle platforme, og det rigtige valg afhænger af datamængde, kadence og hvem der skal vedligeholde løsningen bagefter. Vi har ikke en religion, bare fordi vi er Microsoft Solutions Partner.

Ofte stillede spørgsmål om Power BI konsulenter

Hvad koster en Power BI konsulent?

Timeprisen på det danske marked afhænger mest af tre ting: profilens senioritet, om I køber ad hoc-timer eller en fast allokering, og om konsulenten skal have arkitekturansvar eller løse afgrænsede opgaver. En fast allokering over flere måneder ligger typisk lavere pr. time end enkeltstående hasteopgaver. Det, der reelt flytter den samlede pris, er dog ikke timeprisen. Det er, hvor mange timer der går med at rette op på beslutninger truffet i starten. Derfor bruger vi altid tid på datamodellen, før der bygges rapporter. Skriv eller ring, så giver vi et konkret interval på jeres opgave.

Kasper Torstein Thomsen, direktør (CEO): +45 28 43 11 38 · ktt@initiate.dk

Hvor lang tid tager en typisk Power BI implementering?

Det afhænger af en række variable, som I med fordel kan tage stilling til – fordi spørgsmålene helt sikkert vil komme:

  1. Har og bruger I Power BI i dag?
  2. Hvis ja, hvilken dataplatform bruger I?
  3. Hvad er formålet med Power BI-implementeringen? Hvad vil I gerne opnå?
  4. Hvor kommer data fra? Hvilke kildesystemer har data, der skal give jer indsigt i jeres behov?

Ud fra det kan vi komme med et estimat. Typisk vil en implementering tage 2-12 uger, alt efter størrelse og kompleksitet.

Hvad er forskellen på Power BI Pro og Power BI Premium?

Pro er en brugerlicens, hvor hver person, der ser eller bygger rapporter, skal have en. Premium Per User er også en brugerlicens, men giver adgang til større modeller og hyppigere refresh. Premium per capacity, hvor man køber “regnekraft” frem for licenser, bliver afløst af Fabric-kapaciteter, og det er den vej, Microsoft nu peger. Kapacitet giver desuden mulighed for at dele rapporter med brugere, der kun har en gratis licens. Hvad der er billigst, afhænger næsten udelukkende af, hvor mange brugere I har. Vi regner det gerne igennem med jer.

Kan vi bruge Power BI, hvis vores data ligger i mange forskellige systemer?

Ja, og det er reglen snarere end undtagelsen. Spørgsmålet er, hvor sammenstillingen skal ske. Power BI kan hente fra mange kilder direkte, men når man er over to til tre systemer og gerne vil have historik og implementeret forretningslogik, så hører logikken hjemme i et lag under Power BI, altså et data warehouse eller lakehouse. Ellers ender Power BI-modellen som det sted, hvor forretningslogikken bor, og så bliver den svær at vedligeholde og dele på tværs af rapporter og værktøjer.

Skal vi vælge Power BI eller Microsoft Fabric?

Det er ikke et valg mellem to ting. Power BI er rapportlaget, Fabric er platformen under det, og Power BI er en del af Fabric. Det reelle spørgsmål er, om I skal flytte jeres datalag ind i Fabric. Hvis I har en velfungerende platform på SQL Server, Azure eller Databricks, og den leverer, er der ingen grund til at migrere for migreringens skyld. Har I til gengæld Premium-kapacitet i dag, eller er data spredt over mange værktøjer, er der en reel gevinst.

Hvad sker der, hvis vores Power BI konsulent stopper?

Det er et fair spørgsmål, og et af de mest almindelige, vi får. Vi arbejder i faste teams og gør vores bedste for, at mindst to konsulenter kender jeres løsning. Vi dokumenterer model, definitioner og pipelines undervejs. Løsningen ligger i jeres egen Microsoft-tenant, ikke hos os. I skal kunne skifte leverandør uden at skulle bygge om, også hvis I skifter væk fra os.

Hvor mange kan have adgang til vores Power BI?

Teknisk set er der ingen øvre grænse. Det er et licensspørgsmål. Med Pro-licenser betaler I pr. bruger. Med en Fabric-kapacitet kan brugere med gratis licens se rapporter, hvilket typisk er billigere fra et par hundrede læsere og op. Vi ser oftest en model, hvor de 10 til 30, der bygger og analyserer, har Pro eller Premium Per User, og resten af organisationen læser via kapacitet.

Kan I overtage en Power BI-løsning, som en anden har bygget?

Ja. Vi starter med et review af model, DAX, refresh-opsætning og adgangsstyring og giver jer en prioriteret liste over, hvad der bør laves om, hvad der kan blive, og hvad der er direkte risikabelt. I bestemmer derefter, hvor meget vi skal lave.

Klar til at få mere ud af Power BI?

Book en uforpligtende snak med en erfaren Power BI konsulent. Vi kigger på jeres nuværende setup, siger ærligt, hvad vi ville gøre anderledes, og hvad det ville tage. Også hvis svaret er, at I ikke behøver hjælp lige nu.

Ræk ud til Kasper, så finder vi sammen den rette løsning til jer.

Tal med os om jeres Power BI