Privatlivspolitik for jobansøgere
Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Initiate ApS behandler jobansøgeres personoplysninger.
Dataansvarlig
Den juridiske enhed, der er ansvarlig for behandlingen af jobansøgeres personoplysninger, er:
Initiate ApS
CVR-nr. 37609757
Adresse: Hausergade 3, 2. sal, 1128 København K
Telefon: 53 70 40 70
E-mail: gdpr@initiate.dk
Introduktion
Det er vigtigt for os, at alle jobansøgeres personoplysninger behandles lovligt og sikkert.
Derfor har vi udformet denne privatlivspolitik (”Privatlivspolitikken”), som forklarer, hvordan vi behandler jobansøgeres personoplysninger i forbindelse med en ansøgning om et job hos os. Privatlivspolitikken omfatter ansøgninger, som vi modtager på grundlag af et stillingsopslag., samt uopfordrede ansøgninger, idet vi dog skal gøre opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke modtager uopfordrede ansøgninger.
Alle jobansøgere opfordres til at gøre sig bekendt med Privatlivspolitikken.
Formålet med behandlingen af personoplysninger
Formålet med behandlingen af personoplysninger efter denne privatlivspolitik er først og fremmest at sikre en visitering og udvælgelse af den rette jobansøger til en stilling, herunder om vi på nuværende eller et senere tidspunkt kan tilbyde jobansøgere en stilling hos os.
Behandlingens indhold
Når der ansøges om et job hos os, behandler vi alene de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. Ansøgningen er udelukkende tilgængelig for de medarbejdere og ledere, der er involveret i ansættelsesprocessen.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger i forbindelse med vores ansættelsesproces:
Almindelige personoplysninger såsom:
• Kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer m.v.
• Alder
• Fødselsdag og fødselssted
• Eksamensresultater
• Uddannelsesforhold
• Billede
• Referencer
• Nuværende arbejdssted
• Øvrige oplysninger, der fremgår af din ansøgning og dit CV
Følsomme personoplysninger:
• Ingen
Personoplysninger om strafbare forhold:
• Ingen
Behandlingsgrundlag
Vi behandler jobansøgeres personoplysninger på følgende grundlag:
• Samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, og
• Interesseafvejningsreglen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, idet vi har en legitim interesse i at udvælge den rette jobansøger til en stilling, i at kunne vurdere, om vi har en ledig stilling til besættelse, hvis der er tale om uopfordrede ansøgninger, samt i at kunne henholde os til og dokumentere forløbet i ansættelsesprocessen.
Kilder
Personoplysninger om jobansøgerne modtages via LinkedIn Recruiter direkte fra jobansøgerne selv, via den information, som jobansøgerne giver i forbindelse med en jobsamtale, og via de referencer, som jobansøgerne har givet samtykke til, at vi må kontakte.
Modtagere
Vi kan videregive jobansøgerens personoplysninger til de referencer, som vedkommende i ansøgningen giver os lov til at kontakte.
Overførsel af personoplysninger til tredjelande
Vi overfører ikke jobansøgerens oplysninger til tredjelande.
Opbevaringsperiode
Vi opbevarer jobansøgninger i op til seks måneder efter, at vi har givet et afslag. Når en jobansøger bliver ansat hos os, opbevarer vi jobansøgningen i 10 år efter medarbejderens fratræden.
Rettigheder
Alle jobansøgere har ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af sine personoplysninger. Jobansøgere har endvidere i visse tilfælde ret til at modsætte sig behandlingen af sine personoplysninger og til at få behandlingen begrænset. Derudover har jobansøgere i visse tilfælde ret til at modtage de personoplysninger, som de selv har afgivet til os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
Endelig har jobansøgere ret til at tilbagekalde et eventuelt afgivet samtykke og få slettet sine personoplysninger, før vores opbevaringsperiode udløber. En tilbagekaldelse af et samtykke kan dog betyde, at det ikke længere er muligt at deltage i ansættelsesprocessen eller at komme i betragtning til eventuelle nye stillinger.
Jobansøgere kan gøre brug af deres rettigheder ved at skrive til gdpr@initiate.dk.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik på vores hjemmeside: [Privatlivspolitik | Beskyt dine data med Initiate].
Klagevejledning
Klager over vores behandling af personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, på telefon: 33 19 32 00 eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk.